Nytårsdag
1. januar. Nytårsdag markerer begyndelsen på det civile kalenderår. I folkekirken er dagen også en gudstjenestedag ved årets begyndelse.
Helligdage i Danmark – datoer og betydning
Danmark har ti officielle helligdage i den gældende helligdagsliste. Her kan du både gå til datoerne for et bestemt år og læse, hvad de enkelte helligdage markerer.
Hvad tæller som en officiel helligdag?
Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, Kristi Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag samt 1. og 2. juledag er de helligdage, som oplistes i den danske lukkelov. Store bededag blev afskaffet som helligdag fra 1. januar 2024.
Hvad betyder de danske helligdage?
De fleste danske helligdage har kristen oprindelse. Datoerne for påske, Kristi Himmelfart og pinse flytter sig fra år til år, mens nytårsdag og juledagene ligger på faste datoer.
Skærtorsdag
Skærtorsdag er dagen før langfredag. I den kristne fortælling markerer den Jesu sidste måltid med disciplene og indstiftelsen af nadveren. Ordet “skær” betyder ren.
Langfredag
Langfredag markerer Jesu korsfæstelse, død og begravelse. Dagen ligger fredag før påskedag og har traditionelt en mere stille og alvorlig karakter i kirken.
1. påskedag
Påskedag er centrum for den kristne påske og markerer Jesu opstandelse. Datoen flytter sig og kan falde fra 22. marts til 25. april.
2. påskedag
2. påskedag er mandagen efter påskedag og fortsætter påskens fejring. I Danmark er den en officiel helligdag.
Kristi Himmelfartsdag
Dagen ligger 40 dage efter påskedag og derfor altid på en torsdag. Den markerer i kristendommen, at Jesus steg til himmels efter opstandelsen.
1. pinsedag
Pinsen fejrer Helligåndens komme og regnes i folkekirken også som kirkens fødselsdag. Ordet pinse kommer af græsk “pentekoste”, den halvtredsindstyvende, fordi højtiden ligger 50 dage efter påske.
2. pinsedag
2. pinsedag er mandagen efter pinsedag og er i Danmark en officiel helligdag. Den forlænger pinsehøjtiden til en todages helligdagsperiode.
1. juledag
25. december. Juledag er den kirkelige festdag for Jesu fødsel. I Danmark ligger den folkelige julefejring typisk allerede juleaften, men den officielle helligdag er 25. december.
2. juledag
26. december. Dagen er også Sankt Stefans dag og markerer i folkekirken den første kristne martyr, Stefanus. Den er en officiel helligdag i Danmark.
Dage der ofte forveksles med helligdage
- Juleaftensdag, 24. december: Ikke på listen over officielle helligdage, selv om mange arbejdspladser og butikker har særlige regler eller lukker.
- 1. maj: Ikke officiel helligdag. Frihed afhænger blandt andet af overenskomst og arbejdsplads.
- Grundlovsdag, 5. juni: Ikke officiel helligdag i helligdagslisten, men dagen kan have særlige lukke- og arbejdstidsforhold.
- Nytårsaftensdag, 31. december: Ikke officiel helligdag; lokale arbejds- og åbningstidsregler kan afvige.
- Store bededag: Var tidligere helligdag, men blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2024.
Hvorfor flytter påske, pinse og Kristi Himmelfart?
Påskedag fastlægges ud fra den kirkelige påskeregel og falder på en søndag i perioden 22. marts–25. april. Skærtorsdag og langfredag ligger umiddelbart før påske, Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påskedag og pinsedag 50 dage efter.
Det betyder, at store dele af forårets helligdagskalender flytter sig samlet fra år til år.
Kilder til regler og betydning
Listen over officielle helligdage og afskaffelsen af store bededag følger dansk lovgivning. Forklaringerne af de kirkelige højtiders betydning følger Folkekirkens beskrivelser.
Helligdage år for år
Ofte stillede spørgsmål
- Er juleaftensdag en helligdag?
Nej. 24. december står ikke på den officielle helligdagsliste, selv om mange har fri eller særlige arbejdstider. - Er Grundlovsdag en helligdag?
Nej, ikke i den officielle helligdagsliste. Dagen kan dog være hel eller delvis fridag efter aftale eller overenskomst. - Er Store bededag stadig en helligdag?
Nej. Store bededag blev afskaffet som helligdag fra 1. januar 2024.